CHEUNG CHAU PÅ CYKEL 長洲自行車騎
Den lille ø Cheung Chau ligger circa 10 km sydvest fra Hong Kong øen og huser en befolkning på omkring 30,000. Øen ligner lidt af en
håndvægt med højdedrag mod nord og syd og bebyggelser koncentreret på den relativt flade jord mellem disse. Der har boet mennesker på
Cheung Chau længere end de fleste andre steder i Hong Kong. Arkæologiske udgravelser har tilvejebragt en del genstande fra bronzealderen.
De fleste, der cykler på Cheung Chau, gør dette langs med havnefronten. Det vil vi også, men vores rute vil også byde på en del udfordringer.
Sammenlignet med andre i Hong Kong, så er Cheung Chaus bjerge ikke meget mere end muldvarpeskud. Ja, denne turs højeste punkt er blot
85 meter over havets overflade, men manglende tilløb og ganske store stejlhedsgrader kan nok alligevel få os af cyklen for at skubbe ....
Dagens første bakke – op til øens nordlige udsigtspunkt - er nok også dagens største udfordring. Det tilskyndes at man rider sin mange-
gearede jernhest så langt som muligt, men der tabes ikke ansigt, hvis man synes, at bakken er lige stejl nok ….
Når vi så har fået pusten og nydt udsigten, så er det tid til at tjekke kvaliteten af vores lejede cyklers bremser, da vi skal ned til Cheung Chaus
bymidte for at besøge det gamle Pak Tai tempel. Det oprindelige tempel blev bygget for mere end 200 år siden til ære for taoismens havgud,
Pak Tai, der også er kendt under titlen “Øverste Kejser af Den Mørke Himmel.” Plagen hærgede Cheung Chau i det 18. århundrede og stedet
var overrendt af pirater. Det varede ved lige til den dag, lokale fiskere hjembragte et billede af Pak Tai og marcherede øen rundt med dette.
Som den gode gud han er, var Pak Tai nærværelse nok til at fordrive alle onde ånder fra øen.
Efter templet besøger vi strandene i Tung og Kwun Yam bugtene. Det var her Hong Kongs eneste olympiske mester, Lee Lai San, trænede sin
windsurfing før olympiaden i Atlanta. Vi besøger også Kwun Yam templet og udforsker øens sydlige bakker, før det går vestover langs øens
rygmarv. Da denne del går noget nedad, glemmer vi måske helt at lægge mærke til de grave, vi passerer undervejs.
Sai Wan (Vestervig) er hjemsted for endnu et af Cheung Chaus templer tilegnet Tin Hau, beskytter af fiskere og andre søfolk. Her er der også
en lille kiosk, hvor indsigten serveres i en mere flydende form .…
Den sidste del af dagens tur følger mest den flade havnefront med udsigt over de mange forskellige både, der nyder godt af de store
beskyttende moler. Er vi blot lidt heldige, vil vi også kunne opleve, at det er i høj grad en levende havn. Der er måske også lige endnu et
tempel eller to, der kunne tiltrække sig vores interesse .…
Efter at vi har afleveret cyklerne, foreslår vi en lille gåtur gennem en labyrint af baggyder, inden vi slutter dagens udflugt med frokost på en
typisk fiskerestaurant på kajen .…
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
... oplev Hong Kongs anden side...
|
Hansen's Rides
|
by Hansen's Events
|
|
Turen i korte træk
|
Klik på kortet og følg den røde tråd for en idé om ruten.
|
|
|
|
Længde:
|
15 km
|
Heraf 13 km på cykel og 2 km til fods
|
Sværhedsgrad:
|
3 ud af 10
|
|
Samlet niveauforskel:
|
Op: 195 meter
|
Ned: 195 meter
|
Pris:
|
HK$300
|
inkl. cykelleje og 1 vand/øl
|
Højeste punkt:
|
85 meter
|
|
|
|
Turen varer:
|
4,25 timer
|
I Sadlen: 2,25 timer + Til Fods: 1 time
|
|
|
|
Mødetid og mødested:
|
8:50
|
ved Central Ferry Piers
|
|
|
|
Turen ender:
|
15:15
|
ved Central Ferry Piers
|
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
|
|
eller 14:15
|
ved Central Ferry Piers, hvis ingen frokost.
|
|
Mad og drikke:
|
Vi stopper for forfriskninger i Vestervig - inkluderet. Vi foreslår at slutte turen på en af øens fiskerestauranter - for egen regning.
|
|
Note:
|
Da det ikke er muligt at leje cykelhjelme, handsker og lignende udstyr, bør man selv medbringe disse hjemmefra, hvis man normalt bruger disse.
|
|



Disclaimer
|
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever and for any claims, injuries or damages arising thereof.
|
|
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold, har Hansens Hikes & Rides besluttet at AFLYSE alle ture indtil videre.
Vi beklager ulejligheden, men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.
|