"TRINFRIE" VANDRETURE

Hansen’s Hikes ”trinfrie” vandreture adskiller sig i princippet kun fra de almindelige vandreture ved, at ruten slet ikke ikke indeholder
trappetrin og generelt følger asfalterede stier og veje. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det ikke går op og ned. På ruterne gennem
Tai
Lam og Shing Mun nationalparkerne er der, for eksempel, en samlet niveauforskel på mellem 380 og 750 meter .…

Skulle man have lyst dertil, ville det være muligt at ”køre” en barnevogn gennem de fleste ”trinfrie” vandreture. Vi beder dig dog kontakte os i
god tid, hvis du påtænker dette.

Fodtøj, beklædning og andet udstyr

Alle vores vandreture kan klares i kondisko med en godt gribende sål. Vi fraråder tennissko og sandaler til de egentlige vandreture, men man
er velkommen til at bruge disse på byvandringerne, fotoudflugterne og cykelturene.

Med mindre man har brug for den ekstra ankelstøtte, de giver, så er det vores erfaring at egentlige vandrestøvler kun er behagelige på ture
fra december til februar. Derefter er vejret simpelthen for varmt og fugtigt til kraftigt fodtøj.

Udover solcreme, hat/kasket og insektspray, anbefaler vi, at man altid medbringer et lille håndklæde og en ekstra T-shirt/skjorte (eller sågar
et helt sæt skiftetøj), især på de ture hvor der er mulighed for at bade. Den meget effektive luftkonditionering i Hong Kongs busser og tog kan
være helbredsfarlig, hvis man er iklædt vådt tøj ….

Endelig kan en vandrestav også være til god nytte på de stejlere skrænter.   

Sidst, men vigtigst af alt, så skal altid medbringe masser af vand. Hong Kongs høje luftfugtighed forøger risikoen for dehydrering kraftigt,
især på solrige sommerdage. Vi anbefaler derfor, at man medbringer mindst 1,5 liter væske per person, hvoraf omkring halvdelen bør være
sportsdrikke, så som Gatorade, Pocari Sweat eller lignende. På de fleste ruter, vil det være muligt at købe ekstra drikkevarer undervejs.  

Længde

Alle afstande er opgivet i kilometer.

Sværhedsgrad

Sværhedsgraden af alle Hansen's Hikes vandreture er bedømt efter en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lettest og 10 er sværest.

Vandreture med en sværhedsgrad
fra 1 til 3 er kategoriserede som nemme. Det vil sige, at ruten indbyder til afslappet slentren og at der er
ingen, eller få, stigninger af betydning. Velegnet til nybegyndere og familier.

Vandreture med en sværhedsgrad
fra 4 til 6 er kategoriserede som middelsvære. Det vil sige, at ruten er mere udfordrende og ofte længere
end en nem tur, men at den stadig kan klares uden problemer af langt fleste. Ruten vil kun sjældent indeholde højder på mere end 400 meter.

Vandreture med en sværhedsgrad på
7 og 8 er kategoriserede som udfordrende, mens ture med en sværhedsgrad på 9 og 10 er
kategoriserede som
hårde. Det betyder, at der påkræves en vis udholdenhed og/eller at de ikke er egnede for nybegyndere eller personer,
der får problemer med høj puls eller højder. En vandretur kan bedømmes til at være af en sværhedsgrad på 7, 8, 9, eller 10 på grund af dens
længde eller de kræfter, der skal bruges for at klare hele turen. Stiens underlag og bakkernes stejlhed bliver også taget med i betragtning.

Samlet niveauforskel

Disse tal angiver hvor meget ruten går op og ned. Tallene er summen af alle stigninger og nedgange langs hele ruten, men bør kun forstås
som en løs indikation af det terræn, vi skal igennem. Tallene repræsenterer ikke nødvendigvis, hvor stejl eller hvor svær stien er. Nogle ruter
indeholder måske kun en stigning, men den kan være meget stejl, mens andre ruter indeholder mange små knolde, der hver for sig ikke er
andet end muldvarpeskud, men som tilsammen bliver til et højt bjerg. Alligevel kan ruterne løbe op i samme tal med hensyn til niveauforskel.

Højeste punkt

Dette tal angiver højden over havets overflade på turens højeste fysiske punkt.

Priser

Alle priser er per person og i Hong Kong dollars og er baseret på minimum 5 deltagere per tur. Skulle antallet af deltagere på en tur være
mindre end 5, kan prisen ændre sig.
Alle priser er dog garanteret, efter at du har modtaget bekræftelsen fra os.
Skriv til
Michael Hansen
for flere oplysninger om vores trinfrie vandreture
Hansen's Stepless Hikes
by Hansen's Events
Vi modtager gerne dit forslag til den næste trinfrie vandretur, så her er en liste over mulige ruter:
Grænsekontrol
Natpatrulje
Halvørkener, Frugtplantager og Østers
Nordlige Grænseland
Shing Mun Nationalpark
Tai Lam Nationalpark - Nordlige Rute
Tai Lam Nationalpark - Sydlige Rute
Victoria Havn, Shing Mun-Floden og Tolofjorden
 
Stien gennem det tørre landskab vest for Tuen Mun....
En skovsti gennem Tai Lam Nationalpark
Vores sti langs ryggen af Tsung Shan mellem Ping Che og Sheung Shui....
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.