CHI MA WAN HALVØEN     芝麻灣半島

Vi skal tidligt op, men med en smule planlægning, kan vi alligevel nå at nyde morgenkaffen og basserne under den lille times sejltur fra
Central til Lantau øen. (Et godt råd: Køb både kaffe og basser, inden du når ned til færgen…)

I Mui Wo stiger vi ombord på en
bus til den lille landsby Pui O, hvor vi endelig får lov til at strække benene. Før vi kommer rigtig i gang, skal vi
dog lige hilse på Pui Os vilde vandbøfler - et levn fra dengang, der var landbrug i Hong Kong. Efter at en mand blev skubbet omkuld af en
bøffel, han havde drillet, truer myndighederne nu med at indfange og deportere dyrene.  Det synes at være den foretrukne metode herude,
frem for at undervise befolkningen om vilde dyr, så husk kameraet, for det bliver måske et historisk billede…

Det vil faktisk være en god idé, at have kameraet parat det meste af dagen, for landskabet skifter hele tiden på dagens tur rundt om Chi Ma
Wan halvøen. I starten følger vi en betonsti langs kysten til Mong Tung Wan, en lille landsby, der er hjemsted for et nydeligt, men meget
underbelagt vandrehjem.

Den anden af dagens fire forholdsvise korte stigninger begynder lige efter Mong Tung Wan, hvor vi passerer et par forladte huse på vores vej
op til en velholdt og delvist skyggeklædt jordsti, der følger halvøens kontur. Fra stien har vi glimrende udsigter - ned over Yi Long Bugten og
det afsidesliggende Sea Ranch kompleks og over Adamasta-strædet til Shek Kwu Chau (eller Stentromme Øen). Inden stien helt forsvinder i
Chi Ma Wans skove, får vi også set den særegne Cheung Chau ø.

Da den berømte (eller var det berygtede?) “Frog & Toad” pub desværre er lukket nu, ignorer vi sidevejen mod Tai Long Wan for i stedet at
koncentrere os om, at nå det idylliske Chi Ma Wan vandreservoir. Dette er det perfekte sted at slappe lidt af.

Kort efter denne pause forlader vi jordstien og når ned til Lantaus østkyst ved den tidligere Chi Ma Wan forvaringsanstalt. Mens vi skynder os
forbi pigtrådshegnet, kan vi nok alligevel ikke lade være med at kigge ind og tænke på hvordan livet var på den anden side…

Efter fængslet drejer vi ind på en lille kyststi, der vil føre os over en vandbøffel-beboet sump, forbi små flækker og gennem bananplantager og
grøntsagsmarker tilbage Lantaus hovedstad, Mui Wo. Vi foreslår at afslutte dagens vandretur her med en frokost på en af de mange
restauranter ved havnen, inden vi tager
færgen tilbage til storbyen.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
14 km
 
Sværhedsgrad:
5 ud af 10
 
Samlet niveauforskel:
Op: 455 meter
Ned: 455 meter
Pris:
HK$250
 
Højeste punkt:
165 meter
     
Turen varer:
4,5 timer
Vandretid: 3.75 timer + Pauser: 0,75 time
     
Mødetid og mødested:
9:00
ved Central Ferry Piers
     
Turen ender:
14:30
i Mui Wo
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
  eller 15:20  
ved Central Ferry Piers, hvis ingen frokost.
  eller 16:30  
ved Central Ferry Piers, hvis du tager frokosten med.
 
Mad og drikke:
Snack stop langs stien ved Tai Long Wan og ved Chi Ma Wan reservoirets dæmning.
Eventuel (sen) frokost på kinesisk restaurant ved kajen i Mui Wo -
for egen regning.
Klik her for vejrudsugten for Hong Kong
... oplev Hong Kongs anden side...
Hansen's Hikes
by Hansen's Events
Click here for English version
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs anden side...
Chi Ma Wan halvøen, Lantau Island, Hong Kong
Chi Ma Wan halvøen, Lantau Island, Hong Kong
Vandbøfler ved Pui O på Lantau-øen...
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Hansen's Events

Tlf: (+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for de seneste tilføjelser til
Hansen's Fotogalleri
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold,
har Hansens Hikes & Rides besluttet at
AFLYSE alle ture indtil videre.

Vi beklager ulejligheden,
men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.