Dragon's Back, Hong Kongs Østkyst
OVER DRAGENS RYG - Nedad
(inkluderer en del af Hong Kong-stien)

Turen over Dragens Ryg er den dramatiske afslutning på Hong Kong-stien og begynder med en kort, men ganske stejl opstigning ad jord- og
kampestensstier fra Shek O Road til Shek O Peak på D'Aguilar halvøen i det sydøstlige hjørne af Hong Kong-øen.

Den lettere forhøjede puls belønnes med et fantastisk panorama fra højderyggen, hvor vi  nyder udsigten over hav, hvor vi kan se Waglan og
Tung Lung Chau-øerne og Joss House Bugten. Vi har også et godt blik over Shek Os strand og golfbane.

Kigger vi mod nord, kan vi se hvorfor denne del af stien kaldes Dragens Ryg, da den bølger lidt op og ned ligesom puklerne på en kinesisk
drage. Mens vi vandrer nordover, har vi også storslået udsigt over Tai Tam Bay og Stanley mod vest.

Vi forlader Dragens Ryg og slår ind på en dejlig flad sti der følger konturene af Mount Collinson og følger senere en smal betonsti, der følger
en afvandingskanal rundt om nærliggende bakker. Vi går nu i skyggen, men der er lejlighedsvise glimt af storbyen nedenfor....

Vi holder en kort pause i skyggen af en ny pavillon for at nyde det flotte kystlandskab, før vi begynder nedstigningen via en lang stentrappe
vores destination: Stranden ved Big Wave Bay.

Her vil der være tid til en kold forfriskning og, måske, en let frokost, inden vi tager tilbage til storbyen. Du er selvfølgelig også velkommen til at
afslutte turen med en tur i vandet….
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Udsigt fra Dragens Ryg, Hong Kong øens østkyst
Er vi heldige finder vi Hong Kong Irisen, Iris spectacularix, på turen langs med Dragens Ryg...
... oplev Hong Kongs anden side...
Click here for English version
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs anden side...
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Hansen's Events

Tlf: (+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for de seneste tilføjelser til
Hansen's Fotogalleri
Hansen's Hikes
by Hansen's Events
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
8 km
 
Sværhedsgrad:
2 ud af 10
 
Samlet Niveauforskel:
Op: 335 meter
Ned: 345 meter
Pris:
HK$250
 
Højeste Punkt:
284 meter (Shek O Peak)
     
Turen Varer:
4 timer
Vandretid: 2,75 timer + Pauser: 0,5 time
     
Mødetid og Mødested:
8:50
Shau Kei Wan Station
     
Turen Ender:
12:30
i Big Wave Bay
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
  eller 13:15  
Shau Kei Wan Station, hvis ingen frokost
     
           
Mad og Drikke:
Snackpauser langs med stien
Eventuel let frokost i Big Wave Bay (8 km) -
for egen regning.
 
Note 1:
Tag gerne badetøj og håndklæde med, da det er muligt at afslutte turen med en svømmetur i Big Wave Bay. Der er
brusere og omklædningsrum på stranden.
 
Note 2:
Se Over Dragens Ryg (Opad) for detaljer om en lidt sværrere version af denne tur.
Se
Over Dragens Ryg (Sløjfen) for detaljer om en længere og mere udfordrende version af denne tur.
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold,
har Hansens Hikes & Rides besluttet at
AFLYSE alle ture indtil videre.

Vi beklager ulejligheden,
men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.