SAI KUNGS ØSTKYST
(inkluderer MacLehose-stiens Sektion 2 og lidt af Sektion 1)

Sai Kung-halvøen er kendt for sin skønne natur. Tai Long Wan er en meget stor bugt langs halvøens østkyst og er berømt for sine fire
pragtfulde sandstrande, Ham Tin og Tai Wan. Hong Kongs Turistbureau beskriver Tai Long Wan som “juvelen i halvøens krone.” Det er en
stor bugt med lange hvide sandstrande omkranset af høje bjerge og små næs.

Store ord, ja, men  for én gangs skyld er beskrivelsen hel korrekt. Faktisk kan den endda være en lille underdrivelse!

Vi skal skifte busser et par gange, men efter en lille times tid står vi af bussen ved et pas midt i Sai Kung Nationalparken og nyder udsigten
over Langefjorden, mens vi langsomt går ned til den lille idylliske, men næsten helt forladte landsby Chek Keng, hvor vi prøver at forestille os
livet på landet i Hong Kong for ikke så længe siden. Derefter går vi op gennem kløften mellem Sharp Peak og Tai Mun Shan og, lige efter
passet, kigger vi ned over Tai Long Wans strande, hvor vi med egne øjne kan se, hvor Hong Kongs Turistkontor har taget mange af de
udendørsbilleder, der indgår i dets brochurer.

Udsigten over Tai Long Wan-bugten og dens strande er ganske enkelt bjergtagende og mindre end 30 minutter senere befinder vi os på
sandet på den midterste strand, Ham Tin Wan ....

Denne gang springer vi dog svømmeturen over og fortsætter mod den næste strand, Sai Wan, i stedet. Her stopper vi stopper for
forfriskninger før vi tackler dagens højeste bjerg: Det 314 meter høje Sai Wan Shan.

Belønningen for indsatsen er et utroligt smukt panorama over hele Tai Long Wan-bugten, dens berømte strande og bjergtoppene bag. Mod
syd, skimter vi så den uberørte strand ved Long Ke, som er vores næste mål ....

Nu er det jo tit sådan, at nedture ofter efterfølges af opture, men selvom om den er stejl, er turen op fra  Long Ke-strande til kanten af det
imponerende High Island vandreservoir forholdsvis kort. Mens vi beundrer udsigten og arbejdet, der skulle til for at bygge den, krydser vi
reservoirets hoveddæmning og følger en delvist lukket vej for en stund, inden vi drejer af mod Pak Lap. Der skulle være tid til en dukkert på
denne smukke afsideliggende strand, for de der måtte have lyst dertil, medens de, der ikke svømmer, nyder en kold forfriskning ved
strandkiosken. Efter denne lille pause, krydser vi en lille bakke og når frem til vores destination, fiskerbyen Sha Kiu Tau.

Frisk fisk og skaldyr er på menuen her på Yau Ley restauranten og den bedste måde at forlade dette fredelige hjørne af Hong Kong er med
båd - en afslappet sejltur, der tager os gennem Rocky Harbour og Port Shelter til molen i Sai Kung, hvorfra vi tager bussen tilbage til storbyen.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
19 km
 
Sværhedsgrad:
7 ud af 10
 
Samlet niveauforskel:
Op: 710 meter
Ned: 845 meter
Pris:
HK$330
inkl. båden til Sai Kung
Højeste punkt:
314 meter (Sai Wan Shan)
     
Turen varer:
9 timer
Vandretid: 5 timer + Pauser: 2 timer
     
Mødetid og mødested:
8:20
Choi Hung Station
     
Turen ender:
17:30
i Sai Kung
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
  eller 18:30  
Hong Kong øen.
 
 
Mad og drikke:
Snackpauser / forfriskninger ved strandkioskerne i Sai Wan (9 km) og Pak Lap (17 km) - for egen regning.
Sen frokost på restaurant i Sha Kiu Tau -
for egen regning.
 
Note 1:
Grundet omkostningerne i forbindelse med vores hyrede båd, kræves der tilsagn fra mindst 7 deltagere, før vi kan
bekræfte denne tur til ovenstående pris. Alternativet er at bestille turen som en privat udflugt.
 
Note 2:
Skulle det blive nødvendigt, er det muligt at afbryde turen lige før eller lige efter Sai Wan Shan-bjerget, hvorfra det vil
være muligt at tage en taxa til Sai Kung.
... oplev Hong Kongs anden side...
Click here for English version....
Hansen's Hikes
by Hansen's Events
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs anden side...
Hansen's Events

Tlf: (+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for de seneste tilføjelser til
Hansen's Fotogalleri
Stranden ved Sai Wan og and High Island reservoiret i Sai Kung Nationalpark, Nye Territorier, Hong Kong
Chek Keng, Sai Kung Nationalpark, Nye Territorier, Hong Kong
Stranden ved Ham Tin Wan og High Island reservoiret i Sai Kung Nationalpark, Nye Territorier, Hong Kong
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold,
har Hansens Hikes & Rides besluttet at
AFLYSE alle ture indtil videre.

Vi beklager ulejligheden,
men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.