STOLPEHUSE, FLYVEMASKINER & DELFINER

Fra højhusene i den splinternye storby Tung Chung slår vi vejen forbi en gammel fiskerlandsby for at besøge et traditionelt tempel fra det
attende århundrede tilegnet Hau Wong.

Herfra følger vi de gamle stier, der i mange årtier, bortset fra enkelte små både, var den eneste forbindelse mellem de små landsbyer på
Lantau-øens nordkyst og omverdenen. Vi kigger San Tau, Sha Lo Wan, Sham Shek Tsuen og Sham Wat godt efter i sømmene og mens vi
nyder udsigten, prøver vi at vurdere, hvorvidt den store lufthavn på den nærliggende Chek Lap Kok-ø og Macao-broen, der er under opførelse,
har haft nogen som helst indflydelse på livet i dette afsides hjørne af Hong Kong.

Der er tid til en pause til forfriskninger på molen i Sham Wat, før vi forlader betonstien og følger en grussti det sidste stykke vej til Tai O.

Det er stadig muligt at se spor efter den store brand der raserede Tai O for et par år siden, men mange af de traditionelle stolpehuse er
blevet genopbygget og endda grundigt forbedret. Tiden synes at have stået stille i Tai O, så her er der muligheden for at se hvordan livet i
Hong Kong plejede at være.  

Man kan godt  finde en pengeautomat her, men der er ingen McDonald's eller lignende moderne begreber i Tai O. Den manglende
modernisering gør også at området her stadig er meget rigt set fra et økologisk synspunkt, hvilket blandt andet ses i det rige fugleliv og
mangrovesumpen mellem byen og de nærliggende bakker.

Efter frokost på en af landsbyens små kinesiske restauranter skal vi ud og se på delfiner. Vandene omkring Tai O er nemlig hjemsted for den
udrydningstruede "Chinese White Dolphin" der trods navnet rent faktisk er lyserød ....

Vi slutter vores 30-minutters sejltur med en tur igennem Tai O, men kort efter er vi på vandet igen, for vi tager nemlig færgen tilbage til Tung
Chung.  Dette giver os muligheden for at nyde vores vandretur fra en helt anden vinkel.
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Lantau Island, Hong Kong
Lantau Island, Hong Kong
Tai O, Lantau Island, Hong Kong
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
13,5 km
 
Sværhedsgrad:
4 ud af 10
 
Samlet niveauforskel:
Op: 345 meter
Ned: 345 meter
Pris:
HK$280
inkl. delfinbåd
Højeste punkt:
65 meter
     
Turen varer:
6 timer
Vandretid: 3,75 timer + Pauser: 1,25 time
     
Mødetid og mødested:
8:30
Tung Chung Station
     
Turen ender:
14:45
Tung Chung Station
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
  eller 15:15  
i Kowloon / på Hong Kong øen.
     
 
Mad og drikke:
Forfriskninger i Sham Wat - for egen regning.
(Eventuel) let frokost i Tai O (13 km)
- for egen regning.
... oplev Hong Kongs anden side...
Click here for English version
Hansen's Hikes
by Hansen's Events
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs anden side...
Hansen's Events

Tlf: (+852) 9552 0987     E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for de seneste tilføjelser til
Hansen's Fotogalleri
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold,
har Hansens Hikes & Rides besluttet at
AFLYSE alle ture indtil videre.

Vi beklager ulejligheden,
men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.