MTR 180: CHOI HUNG, DIAMOND HILL og WONG TAI SIN
Markeder, boligkomplekser, templer og parker

Kun få af de flere hundrede tusinde mennesker, der passerer det hver dag, er klar over dets eksistens, men Ngau Chi Wan markedet ovenpå
metrtostationen i Choi Hung er en sand perle. Ud over den sædvanlige samling af fiskehandlere, slagtere, bagere, frugt- og grønthandlere og
butikker, der sælger husholdningsartikler, huser markedet også masser af små dim sum restauranter, der er proppet med beboerne fra de
nærliggende højhuse og deres fugle ....

Før vi krydser den travle Lung Cheung Road, tager vi en lille omvej for at besøge det populære Sam Shan Kwok Wong tempel, der ligger
overfor den tidligere RAF Kai Tak base. Derefter slentrer vi gennem det farverige og overraskende stille Choi Hung almennyttige
boligkompleks på vej mod Diamond Hill. Det er blot en kort tur, men der er masser at se på undervejs. Dog er de største attraktioner uden
tvivl Chi Lin klosteret og den storslåede Nan Lian Have. Klosteret blev grundlagt i 1934, men blev ombygget i 1990'erne i en traditionel
kinesisk Tang-dynasty stil. De nuværende træbygninger er opført uden brug af jernsøm.

Den klassiske kinesiske Nan Lian Have er et fælles projekt mellem Chi Lin klosteret og Hongkongs regering. Den 3,5 ha store have er
designet i typisk Tang-stil med bakker, søer, vandfald, tilpassede træer, klipper og trækonstruktioner. Når man slentrer rundt i denne rolige
oase, er det svært at forestille sig, at det kun er få år siden, at dette var et af Hongkongs største slumkvarterer. Men vi har billederne, der
beviser dette ....

For så vidt angår generiske Hongkong indkøbscentre, så er Plaza Hollywood ovenpå Diamond Hill stationen ikke så slem, men vi vil nu
alligevel vente med at gå på shopping og fortsætte mod Wong Tai Sins parker og templer i stedet.

Mens den maleriske Fung Tak Park med sine vægmalerier baseret på Abekongens eventyr kun er kendt af folk i nabolaget, så er Sik Sik Yuen
Wong Tai Sin templet et stop på næsten alle organiserede busture gennem Kowloon, så antallet af besøgende kan være ganske
imponerende, men det er templet også. Vi kigger os derfor grundigt omkring, før vi udforsker resten af Wong Tai Sin, herunder – hvis tiden
tillader det - de rekreative faciliteter i Morseparken.

Turen slutter ved metrostationen i Wong Tai Sin klokken 12:30, hvilket giver dig valget mellem at tage toget hjem eller nyde en frokost på en
af de små restauranter i det nærliggende boligkompleks.
... oplev Hong Kongs anden side...
Hansen's Byvandringer
by Hansen's Events
Click here for English version....
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
5.5 km
 
Sværhedsgrad:
1 ud af 10
 
Samlet niveauforskel:
Op: 95 meter
Ned: 95 meter
Pris:
HK$180
 
Højeste punkt:
30 meter
     
Turen varer:
3 timer
Vandretid: 2,75 timer + Pauser: 0,25 time
     
Mødetid og mødested:
9:30
Choi Hung Station
     
Turen ender:
12:30
Wong Tai Sin Station
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
  eller 13:00  
Hong Kong øen, hvis ingen frokost.
     
           
Mad og drikke:
Vi stopper for morgenkaffe i Diamond Hill - for egen regning.
Eventuel tidlig frokost på restaurant i Wong Tai Sin for enden af turen -
for egen regning.
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs mørkere side...
Hansen's Events

Tlf: (+852) 9552 0987    E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for billeder fra de seneste
Hansen's Fotoudflugter
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Nan Lian Haven og Chi Lin Klosteret, Diamond Hill, East Kowloon, Hong Kong
Et tempel og grisehoveder i Ngau Chi Wan, New Kowloon...
Detaljer fra en park og et tempel in Wong Tai Sin, New Kowloon....
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold,
har Hansens Hikes & Rides besluttet at
AFLYSE alle ture indtil videre.

Vi beklager ulejligheden,
men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.