MTR 180: HKU og KENNEDY TOWN

Der er faktisk mindre end 600 meter mellem den vestligste udgang fra HKU metrostationen og den østligste indgang til Kennedy Town
station, men vi tager en 5,4 km lang omvej for rigtigt at udforske det nordvestlige hjørne af Hong Kong øen ....

En højhastighedselevator tager os fra den underjordiske perron op til Hong Kongs Universitets indgang på få sekunder. Vi kigger lidt på
universitetsområdet, inden vi følger Pok Fu Lam Road og overskrider   Victorias bygrænse for at begynde vores tur rundt om Mount Davis.

Vores første historisk interessante stop efter bygrænsestenen er Chiu Yuen kirkegården på Mount Davis Road. Blandede ægteskaber var
meget sjældne i Hong Kong i slutningen af det 19. århundrede, så det eurasiatiske samfund befandt sig lidt i et ingenmandsland i forhold til de
koloniale myndigheder. Der var en kolonial kirkegård for vesterlændinge og en permanent kirkegård for kinesere, men der var ingen plads til
eurasiater, før Chiu Yuen kirkegården blev opført.

På den anden side af vejen er der en anden, og meget større,  offentlig kirkegård: Den kristne kinesiske  kirkegård strækker sig næsten hele
vejen ned ad bjerget fra Pok Fu Lam Road til vandkanten og giver os en chance for at sammenligne de forskellige begravelsestraditioner.

Vandreturens største stigning begynder lige efter kirkegården, når vi skal op til Mount Davis Drikkevandsreservoiret for at nyde den
spektakulære udsigt over de sydlige og vestlige øer. Reservoiret stod færdigt i 1963 og modtager sit vand fra Silvermine Bay Vandværket
ovre på Lantau-øen ....

Vel nede på Victoria Road, kigger vi lidt nærmere på to meget forskellige nabobygninger: Den ene er en charmerende, omend lidt kitchet,
privat villa. Den anden var efterretningstjenestens fængsel for politiske aktivister i 1960’erne ....

Vi fortsætter mod nordøst og Kennedy Town og hilser på nogle af de seje ældre medlemmer af Sai Wan Svømmeklub, mens vi leder efter
resterne af militæranlæg og slumkvarterer på begge sider af vejen.

Lige indenfor bygrænsen ved Kennedy Town står der en række bygninger fra 1930'erne og 1950'erne, men vi skal lige huske også at passe
på sporvognene, når vi krydser Cadogan Street. Efter en kort tur langs havnefronten, bestiger vi Sands Street (med elevator og rulletrappe)
for at besøge Lo Pan templet i Ching Lin Terrace. Dette tempel fra 1884 er dedikeret til de kinesiske håndværkere og entreprenørers
sktshelgen ….

Turen slutter ved Kennedy Towns metrostation klokken 12:30, hvilket giver dig valget mellem at tage toget hjem eller snuppe frokosten på et
af de mange spisesteder i Western.
... oplev Hong Kongs anden side...
Hansen's Byvandringer
by Hansen's Events
Click here for English version....
Turen i korte træk
Klik på kortet og følg
den
røde tråd
for en idé om ruten.
Klik her for et overblik over dagens rute...
 
Længde:
6 km
 
Sværhedsgrad:
2 ud af 10 (grundet en del trappetrin)
Samlet niveauforskel:
Op: 225 meter#
Ned: 220 meter
Pris:
HK$180
 
  # 90 af disse med elevator eller rulletrapper
Højeste punkt:
135 meter
       
Turen varer:
3 timer
Vandretid: 2,75 timer + Pauser: 0,25 time
     
Mødetid og mødested:
9:30
HKU Station
     
Turen ender:
12:30
Kennedy Town Station
Prisen for en Privat Tur på forespørgsel
  eller 12:45  
i Central, hvis ingen frokost.
     
           
Mad og drikke:
Eventuel tidlig frokost på restaurant i Western for enden af turen - for egen regning.
Disclaimer
Participants on all Hansen's Events' hikes and rides take part entirely at their own risk. By joining any of our events all participants are automatically seen to
have agreed to have entered into a disclaimer which exonerates the outing leaders and the organizers from any personal or public responsibility whatsoever
and for any claims, injuries or damages arising thereof.
Michael Hansen hjælper dig med at udforske Hong Kongs mørkere side...
Hansen's Events

Tlf: (+852) 9552 0987    E-mail: info@hansens-hikes.com
 
Klik her for billeder fra de seneste
Hansen's Fotoudflugter
Klik her for vejrudsigten for Hong Kong
Klik her for at tilmelde dig denne tur eller her for at indhente flere oplysninger.
Bygrænsesten og Chiu Yuen Kirkegården
Udsigten fra Mount Davis Drikkevandsreservoiret
Molen ved Sai Wan Svømmeklubben
Lo Pan Templet og den gamle indgangsport til Tung Wahs Kopperhospital
På grund af arbejdsforpligtelser, ferie og andre personlige forhold,
har Hansens Hikes & Rides besluttet at
AFLYSE alle ture indtil videre.

Vi beklager ulejligheden,
men vi håber delvist at kunne genoptage vores udflugter mod slutningen af året.